Hvad gør man i udlandet?
Tyskland
Den tyske stat har bevilget erstatning i flere omgange; i 2013 blev statens bevilling sat op til 50.000 euro pr. år i gennemsnit til de 2.400 thalidomidskadede i landet. Pengene skal dels øge erstatningerne og dels gå til særlige medicinske behov, som kommer af, at de thalidomidskadede er særligt udsatte for blandt andet slidgigtskader, når de bliver ældre.
Se die Zeits omtale.
Producenten Grünenthal har også bidraget økonomisk, og i 2012 undskyldte selskabet officielt for skandalen – se Grünenthals Thalidomid
De tyske thalidomidskadede er samlet i foreningen Bundesverband Contergangeschädigter e.V., og de månedlige erstatninger udbetales gennem fonden Conterganstiftung, som samler bidragene fra den tyske stat og fra Grünenthal (der står for ca. 5 % af beløbet). De livslange erstatninger eller pensioner afhænger af méngrad, men der udbetales op til 7.500 euro pr. måned per person.
Tyskland var det land, hvor Thalidomid blev mest anvendt; sikkert fordi midlet er opfundet i Tyskland. Det var også her, at et lægevidenskabeligt tidsskrift første gang omtalte, at midlet kan give fosterskader, nemlig i september 1961 – se vores tidslinje
Sverige
Den svenske stat var den første i EU der anerkendte de thalidomidskadede og udbetalte erstatning. I 2005 udbetalte den svenske regering et engangsbeløb på 500.000 svenske kroner til hver af de thalidomidskadede. Efter at svenskerne banede vej, har bl.a. Storbritannien og Tyskland fulgt efter, men med væsentligt højere erstatninger. Derfor er den svenske forening af neurosedynskadede (Thalidomid) på nuværende tidspunkt i dialog med den svenske regering om at få forhøjet engangsbeløbet, så det i højere grad matcher de øvrige EU lande.
Desuden støtter den svenske stat driften af den svenske forening for thalidomidskadede, Föreningen för Neurosedynskadade
Historien i vores naboland Sverige minder lidt om historien i Danmark, idet begge regeringer valgte at mørklægge sagen over for offentligheden, da man blev bekendt med skandalen i november 1961. Den svenske befolkning blev orienteret om skandalen i marts 1962, da den eksploderede i den svenske presse, mens den danske befolkning først blev orienteret ultimo august 1962, da pressen tog sagen op her. Den væsentligste forskel på Danmark og Sverige er, at der var mange flere ofre i Sverige, fordi Thalidomid var meget mere brugt dér end i Danmark.
I forskellige lande har medicinalindustrien påtaget sig medansvar via årlige symbolske kompensationer i varierende omfang. I fx Storbritannien er disse kompensationer per person mere end dobbelt så store som dem, der udbetales i Skandinavien.
Storbritannien
Den britiske regering har forhøjet sin erstatning til de thalidomidramte i flere omgange, senest i 2010 og 2012.
I 2012 betalte regeringen yderligere et beløb på 210.000 pund i gennemsnit til hvert af de 325 skadede i England; pengene skal udbetales over ti år (Skotland, Wales og Nordirland har vedtaget deres egne støtteordninger). Ligesom i Tyskland konkluderes det at handikapomkostninger ved thalidomid-relaterede handikap er stigende år for år. Dette er en følge af en klar stigning i sekundære symptomer, der har udviklet sig oven på den oprindelige thalidomidskade. Dette medfører en hastigt tiltagende forringelse af sundhed, uafhængighed og mobilitet. Dertil kommer at en betydelig andel nu er ude af stand til at arbejde for en betalt indkomst og mange flere kommer ud af lønnet beskæftigelse i de kommende år.
Den britiske forening for thalidomidskadede har sit eget website, Thalidomide UK
De britiske erstatninger fra staten og fra distributøren udbetales samlet af fonden the Thalidomide Trust
I 2010 fremsatte den britiske regering officielt en dyb beklagelse for sit medansvar for thalidomidskandalen.
“Regeringen vil gerne udtrykke sin oprigtige beklagelse og dybe sympati for den skade og den lidelse, som alle omfattede har gennemgået. Vi anerkender både de fysiske vanskeligheder og den følelsesmæssige belastning, som har ramt både de påvirkede børn og deres familier,” sagde sundhedsminister Mike O’Brien i det britiske parlament
Se BBC’s omtale