Tidslinje

Tidslinje

1954 – Medicinalvirksomheden Chemie Grünenthal udvikler et beroligende middel. I Tyskland kaldes det Contergan, i Sverige Neuresedyn, i Storbritannien Thalidomide og i Danmark Neosedyn.

1955 – Efter en kort række forsøg på både dyr og mennesker hos Grünenthal og Kölns Universitet betegnes stoffet som bivirkningsfrit. Man testede ikke på gravide dyr.

1. oktober 1957 – Thalidomid kommer på markedet i Tyskland under navnet Contergan. Midlet er ikke receptpligtigt.

1958 – Grünenthal begynder at få henvendelser fra læger om nerveskader hos patienter efter indtagelse af Thalidomid – føleforstyrrelser, kolde hænder og fødder, samt vanskeligheder med at gå. Frem til 1961 bliver der registreret omkring 3.000 tilfælde af nerveskader.

1. august 1958 – Grünenthal skriver til 40.000 læger, at Thalidomid kan anvendes uden fare af gravide og ammende.  Midlet er imidlertid aldrig testet på gravide dyr.

31. juli 1959 – Thalidomid bliver under navnet Neosedyn godkendt af Sundhedsstyrelsen, på trods af ringe dokumentation som betød at lande som USA, Frankrig og DDR i samme periode afviste at godkende stoffet.
1. maj 1960 – en tysk neurolog, dr. Ralph Voss fortæller på en neurologkongres I Düsseldorf om nerveskader på grund af Thalidomid.

September 1960 – FDA nægter at godkende Thalidomid i USA på grund af manglende dokumentation af bivirkninger.

Maj 1961 – Den tyske neurolog Horst Frenkel offentliggør en artikel i Medizinische Welt om, at Thalidomid kan give nerveskader (hos voksne patienter).

16. august 1961 – Der Spiegel i Tyskland offentliggør en artikel om Frenkels resultater.  Thalidomid-salget begynder snart efter at styrtdykke. Grünenthal betaler erstatninger til en række patienter.
 se www.spiegel.de/spiegel/

September 1961 – Fagtidsskriftet Medizinische Welt omtaler skader på nyfødte i en artikel af professor dr. Hans-Rudolf Wiedemann. Han taler om en ”epidemi af misdannelser” og nævner Thalidomid som en mulig årsag.

19. november 1961 – Arvelighedsspecialisten Widukind Lenz fortæller om fosterskader som følge af Thalidomid på et møde for børnelæger i Rheinland-Pfalz.

24. november 1961 – på et seks timer langt møde truer indenrigsministeriet i Nordrhein-Westfalen med at forbyde Thalidomid.

26.- november 1961 – første offentlige omtale i Tyskland af misdannelserne i avisen die Welt.
Se www.spiegel.de/spiegel/
og www.spiegel.de/spiegel/

27. november 1961 – De danske myndigheder bliver opmærksom på thalidomidkatastrofen da Grünenthal efter pres fra den tyske regering, trækker Thalidomid ud af handelen i Tyskland.

7. december 1961 – De danske myndigheder (Jvf. Farmaceutisk Tidende 30. dec. 1961),  gøres opmærksomme på at Astra stopper yderligere salg til de danske apoteker i Danmark. Hverken læger, apoteker eller offentligheden orienteres.

16. december 1961 – Det britiske lægetidsskrift The Lancet offentliggør et læserbrev fra en australsk gynækolog, William McBride, som sammenkæder skader på nyfødte med Thalidomid.

30. december 1961 – De danske apoteker får at vide (Jvf. Farmaceutisk Tidende 30. dec. 1961), at Neosedyn er taget ud af handelen. Man fortæller stadig ikke noget til læger eller offentligheden.

December 1961 – Anklagemyndigheden i Aachen indleder efterforskning mod Grünenthal for at have holdt skadevirkningerne skjult. Sagen bliver aldrig afgjort, men slutter i 1970 med et forlig.

16. februar 1962 – De danske læger får i en kort artikel i Ugeskrift for Læger besked om mistanken mod Thalidomid. Artiklen indledes med: “Omtale i dagspressen frabedes”. Offentligheden får stadig intet at vide.

2. marts 1962 – Thalidomid trækkes tilbage fra det canadiske marked.

Foråret 1962 – Den svenske regering gør den svenske befolkning opmærksom på thalidomidskandalen.

Juli 1962 – Deutsche medizinischeWochenschrift bringer en artikel i Theme DMW af to læger, Widukind Lenz og Klaus Knapp, om skader på nyfødte på grund af Thalidomid.

5. August 1962 – Danske journalister gør i medier befolkningen opmærksomme på thalidomidkatastrofen.

Januar 1963 – Der fødes stadig danske børn med thalidomidskader.